Det er blevet tid til den årlige medlemsregistrering via Centralt ForeningsRegister (CFR).
Foreninger der er medlem af DIF, DGI og/eller Dansk Firmaidræt i 2024 skal indberette medlemstal. Derudover foreninger der tilhører kommunerne: Frederikssund, Furesø, Gentofte, Greve, Lyngby-Taabæk, Rudersdal, Skive eller Vejle indberette medlemstal.
Indberetning kan foretages frem til den 31. januar 2025.
I kan manuelt indberette medlemstal her, eller alternativt kan I indberette medlemstal direkte fra jeres medlemssystem. Læs nedenfor.
Bemærk at når først der er lukket for indberetning modtages der ikke medlemstal for 2024 eller rettelser til medlemstallene for 2024. Det kan være relevant hvis jeres kommune anvender medlemstallene til aktivitets- og lokaletilskud.
Indberetning af frivillige
Frivillige skal indberettes i to kategorier for henholdsvis bestyrelses- / udvalgsmedlemmer og trænere/instruktører og i to aldersinddelinger henholdsvis 0-24 år og 25+ år. Frivilligt arbejde forstås som en ulønnet eller ikke-skattepligtig lønnet indsats i en organisatorisk sammenhæng til gavn for andre end én selv, ens familie eller nærmeste venner/bekendt.
Hjælp til indberetning
Se vejledningen i menuen øverst til venstre. Er foreningen medlem af Parasport Danmark så se også denne vejledning
For at logge ind på medlemstal.dk skal du anvende din forenings CFR-nummer og Foreningsnøglen:
Som forening deler i foreningsnøglen. Hvis du anmoder om en ny Foreningsnøgle, sendes den nye foreningsnøgle til de kontaktpersoner der er registreret som hhv. hovedformand, hovedkasserer og medlemstals ansvarlig.
Til denne indberetning vil der blive afholdt webinarer. Tilmeldingslink nedenfor. Bemærk at tilmeldingen foregår i DGI's tilmeldingsportal - men webinarerne er for alle foreninger der skal indberette medlemstal i CFR.
8. januar 10.00 - 11.30
8. januar 16.30 -18.00
16. januar 19.00 - 20.30
20. januar 16.30 - 18.00
I kan også kontakte os på telefon eller mail. Bemærk dog at der for 2024 er ca. 12.000 foreninger der skal indberette til Centralt MedlemsRegister, så vi vil sætte pris på at I læser denne mail grundigt, læser vejledningen og evt. melder jer til et webinar, hvis det drejer sig om hvordan du skal indberette og derved reserverer telefon og mail til de henvendelser med fejl, ændringer og andre typer af support.
Telefon: (mandag-torsdag kl. 10-14) : 70 20 18 00 i perioden fra 1. december til 31. marts - Email: info@medlemstal.dk
Kvittering for indberetning
Efter hver indberetning sendes der en kvittering til formand, kasserer og evt. medlemstals ansvarlig, der er registreret på foreningen. Det skyldes at det er bestyrelsen der tegner foreningen og derfor har ansvaret for at indberetningen foretages rettidigt og er korrekt. Der sendes en kvittering hver gang der indberettes/ændres i indberetningen.
OBS: Bemærk at vi nu vedhæfter kvitteringen for medlemsindberetningen en grafisk oversigt over de sidste 4 års indberetning!
Hovedtræk i året indberetning
Nyt i medlemsindberetningen
I må kun registrere ét medlem pr. kontingent / aktivitet.
Discipliner i indberetningen
En disciplin er en underaktivitet til en aktivitet. Fx er vandpolo en disciplin til aktiviteten svømning. Et medlem kan godt dyrke en eller flere af de oplyste discipliner under den respektive aktivitet.
Langt de fleste discipliner er obligatoriske, og hvor den er obligatorisk skal I angive et 0. Det gælder også hvis I indberetter via et medlemssystem.
Parasport - ny vejledning til download
Er din forening medlem af Parasport Danmark, så læs her: https://mimer.dgi.dk/offentlig/92ae686fbab84852b3c11376b3a27443
Indberetning af medlemstal fra medlemssystemer
CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer. Det betyder, at I kan indberette medlemstal direkte fra jeres foreningsprogram, hvis I benytter et af nedenstående følgende medlemssystemer: Conventus, Klubmodul, Holdsport, WinKAS, Zakobo eller Foreningsadministrator. Kontakt jeres leverandør for yderligere oplysninger.
Foreninger der er medlem af idrætsorganisationerne er dækket af Idrættens forsikringer, kan søge foreningspuljerne og udstilles på Find Idræt og DIF/DGI medlemsforeninger.
Foreningens CVR-nummer er vigtigt i forhold til forsikringsdækningen og ansøgning af puljerne
I kan kun angive et CVR-nummer - foreningens hoved CVR-nummer og det anvendes bl.a. til udbetaling fra puljerne og i forbindelse med anmeldelse til forsikringen.
Læs mere om Idrættens Forsikringer
Læs mere om DIF/DGI foreningspuljen
Find Idræt og foreningens adresser
Vi anvender foreningens adresse til at placere din forening på Danmarkskort. Det skal derfor være en primær aktivitetsadresse og aldrig en privat postadresse på formand eller kasserer.
Din forening udstilles på Find Idræt. I kan angive en aktivitetsadresse pr. aktivitet. I kontrollere at I har de korrekte aktivitetssteder angivet. Se hvordan din forening er udstillet: www.bevaegdigforlivet.dk/find-idraet
Hvis de ikke er korrekte, kan I selv fjerne, rette eller oprette nye aktivitetssteder.
Glemt CFR-nummer
Glemt foreningsnøgle